Om ATHLETES RAW BAR
ATHLETES RAW BAR er ”An innocent pleasure”, der udelukkende består af naturlige ingredienser – mandler, nødder, bær og kakaobønner hakket i synlige størrelser, så de giver bid og mere smag. Navnet, ATHLETES RAW BAR, er skabt ud fra tanken om, at vi alle vil præstere. Uanset om det er som forælder, karrieremenneske eller atlet - Vil vi altid gerne yde vores bedste.
ATHLETES RAW BARs naturlige ingredienser giver energi til præstationen, og er fundamentet for en sund krop og et sundt sind. Perfekt, når den lille sult melder sig imellem to aftaler eller to møder. Inden et løb, en sejlads, en kamp eller en tur i skoven.
Powered by Summerbird
“Only Nature’s ingredients” stod der på Summerbirds første chokoladeæske i 1986. Grundlæggeren, Mikael Grønlykke, kom med et skelsættende produkt. Skelsættende inden for holdning og kvalitet med fokus på de allerbedste økologiske råvarer. Med sønnen Jakob Grønlykkes interesse for og viden om functional food følger en naturlig autoritet inden for skabelsen af et produkt, hvor smag og funktion går op i en højere enhed.
Gennem årene har Summerbird opbygget et enestående netværk af dygtige og passionerede økologiske bønder, hvorfra Summerbird bl.a. køber deres nødder, mandler, kakaobønner og vanilje. Et netværk, der nu gør det muligt at fremstille den mest gennemtænkte raw bar, tilsmagt efter den store gastronomiske viden, familien Grønlykke rummer.